Sådan kan du pifte dine møbler op

0
137

Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med den virksomhed der linkes til. Indlægget er derfor betalt - det samme gælder links.

Vi tilbringer alle rigtig meget tid derhjemme for tiden – og det betyder, at vi ser det samme dag ud og dag ind. Det kan give enhver lyst til at ændre i indretningen og pifte møbler op, så det hele ser nyt og anderledes ud – helt uden at skulle ud og investere i nye møbler. Vi har derfor her samlet nogle tips til, hvordan du kan pifte dine møbler op derhjemme.

Giv møblerne en gang maling eller tapet

Hvis du er en af dem, der generelt har indrettet dig med mange ”kedelige” IKEA-møbler, som f.eks. hvide reoler og kommoder, så er der heldigvis rigtig meget, du kan gøre for at pifte dem op. Du kan f.eks. finde en pæn farve, der passer til din indretning og give møblerne en omgang maling. Du kan også finde en fin tapet, som du kan tapetsere bagbeklædningen i reolen med. Hvis du er mere kreativ, kan du endda gå i gang med at male egne mønstre eller endda frihånd på møblerne for at give dem et frisk pust.

Skift bordbenene ud

En nem – og også billig måde – at skabe lidt forandring er ved at skifte bordbenene på diverse borde ud. Det kan f.eks. være spisebordet, sofabordet, skrivebordet eller endda blot et sidebord. Det virker måske ikke sådan, men det giver faktisk et helt andet udtryk til bordet og dermed til den øvrige indretning også. Du kan finde et stort udvalg af bordben til alle slags borde hos planke-bord.dk.

Ompolstring af sofaer og stole

Et nyt betræk til en sofa, en lænestol eller endda til spisebordsstolene kan give hele hjemmet et nyt udtryk og pifte indretningen lidt op. Det kan også give lidt mere farve i rummet, hvis du f.eks. skifter fra en mere kedelig til en mere livlig farve – og så kan det faktisk også give lidt mere lys i rummet, hvis du skifter fra en mørkere til en lysere farve. Det er et lidt større arbejde, og det kan endda betyde, at du får brug for lidt hjælp af en professionel, men det er hele besværet værd.

Skift nipstingene ud

De samme nipsting på de samme pladser kan hurtigt gøre indretningen ensformig og kedelig. Hvis du gerne vil pifte indretningen op, kan du med fordel skifte rundt på de forskellige nipsting, skifte nogle af dem ud eller tilføje lidt nyt. Det kan f.eks. være vaser, lysestager, billeder og meget mere. Det kan også være en god idé at skifte farveskala til én, der passer bedre til sæsonen. Nu hvor foråret sniger ind på os, kan det være en idé at skifte til nogle lysere farver.