Sådan forbedrer du WiFi-forbindelsen på dit soveværelse

0
1149

Det er ikke kun på hjemmekontoret og i stuen, at der er behov for gode internetforbindelser. Vores dagligdag er i meget høj grad præget af et behov for stabile internetforbindelser. Selv efter en lang dag foran computeren og en aften foran tv’et, så bliver telefonen taget frem i soveværelset for at svare på beskeder, se SoMe, samt ordne dagens online gøremål. Soveværelset er dog ofte et område, hvor WiFi-signalet kan være ustabilt, da det oftest ligger længst væk fra eksempelvis stuen. Her er nogle enkle trin, som kan forbedre WiFi-forbindelsen i dit soveværelse.

Streaming, live poker og surf

Inden vi kommer til forbedringen, vil vi se lidt nærmere på, hvorfor et manglende signal kan resultere i frustration – hvilket nok især er tilfældet, hvis du forsøger at streame din yndlingsfilm eller arbejde på din bærbare computer fra dynens tryghed. Der er dog et endnu større behov for en stabil forbindelse, når man bruger nettet til realtids spil såsom live casino eller gaming spil som Warcraft eller andre online spil. Man kan naturligvis argumentere for, at ens smartphone skal holdes udenfor soveværelset, men telefonen bruges også til at lytte til en god bog inden sengetid eller til at lytte til beroligende lyde ved sovetid, så hvad end man er til, er der behov for en god internetforbindelse.

Placer din router optimalt

Den første ting, du skal overveje, er placeringen af din router. Ideelt set skal den være placeret centralt i dit hjem for at give en mere ensartet dækning. Hvis det ikke er muligt, skal du sørge for, at routeren ikke er gemt væk i et skab eller bag møbler, da det kan reducere signalstyrken betydeligt. Hvis dit soveværelse er langt fra routeren, kan du overveje at investere i en rækkeviddeforlænger, som kan øge niveauet for forbindelsen.

 

Mange glemmer at opdatere deres routerens software, men software kan have en markant indvirkning på ydeevnen. Tjek producentens hjemmeside for opdateringer, eller brug routerens administrationspanel til at sikre, at du kører den nyeste version. Opdateringer kan ikke kun forbedre sikkerheden, men også rette fejl og optimere ydeevnen. Husk nu, at det er ikke alle problemer den klassiske “tænd og sluk” kan løse.

 

I forhold til den optimale placering er det også vigtigt at være opmærksom på, at elektroniske enheder som mikrobølgeovne, trådløse telefoner og babyalarmer kan forstyrre WiFi-signalet. Placer din router væk fra sådanne enheder og undgå at placere dem mellem routeren og dit soveværelse. Det kan bidrage til at minimere interferens og forbedre din WiFi-forbindelse

Hav styr på WiFi-kanaler og netværksindstillinger

Mange routere vælger automatisk en WiFi-kanal, men det er ikke altid den mest optimale. Du kan bruge en app til at identificere, hvilken kanal der har mindst interferens fra andre netværk i dit område. Når du har fundet den rette kanal, så skift din routers kanalindstilling til den mindst overfyldte kanal for at forbedre stabiliteten.

 

Hvis dit soveværelse stadig oplever dårlig WiFi-dækning, så kan du udover rækkeviddeforlængeren overveje at investere i mesh-løsning. Mesh repræsenterer en innovativ generation af trådløse netværkssystemer, der muliggør skabelsen af jævne og hurtige Wi-Fi-netværk til hjemmebrug, uden at der opstår områder med dårlig dækning.

.

Hvis du vil optimere dine netværksindstillinger, skal du gå ind på din routers administrationspanel og tjekke de avancerede indstillinger. Du kan justere indstillinger som QoS (Quality of Service) for at prioritere visse typer trafik, såsom streaming eller online gaming. Det kan hjælpe med at forhindre, at andre enheder i hjemmet trækker for meget båndbredde og påvirker din WiFi-forbindelse.

gratis wifi

En forbedret forbindelse

Ved at følge ovenstående trin kan du forbedre WiFi-forbindelsen i dit soveværelse betydeligt. En pålidelig forbindelse vil ikke kun gøre det mere behageligt at streame, spille og arbejde fra sengen, men det vil også bidrage til at minimere frustrationen ved afbrydelser og langsom ydeevne.

 

Få undersøgt og optimeret din router, kontroller kanalerne, indstil netværksindstillingerne og invester i en mesh-løsning, så er du sikret en god og stabil forbindelse.