Er I trætte af mistede ting i jeres husholdning? En ting er, at sokker har en tendens til at forsvinde under vask – det kan man leve med. Men det er lidt mere ærgerligt, når det er jakken, termobukserne eller madkassen, der er blevet væk i løbet af en dag i daginstitution eller skole. Glemte sager kan være en jungle at finde rundt i, så for jeres egen skyld er det en god idé at få skrevet navn i tingene.
I har måske allerede prøvet men opdaget, at det langt fra er alt tøj, der har mærkater at skrive i, ligesom det, du har skrevet med sprittusch på madkassen bliver vasket af i opvaskemaskinen. Her kan det være en idé for jer at kigge på navnelapper, der kan sættes i tøjet, på legetøj eller på madkasser, så tingene altid kan finde tilbage til jer. I kan se mange eksempler på navnelapper lige her.
Navnelapper, der passer ind
Måske har jeres børn en foretrukket farve eller et mønster, de godt kan lide. Navnelapperne findes med mange forskellige udtryk, så uanset om det er hjerter eller sportstema, der har en stjerne derhjemme, burde I kunne finde lapper, der kan løse det. Samtidig kan man overveje, om man skal kigge efter lapper, der passer i farvetemaet til meget af det tøj, det er påtænkt at skulle sidde i.
Når det kommer til de navnelapper, I sætter i legetøj eller på madkasser, er det måske lidt mere ligegyldigt, om de passer til – mange vælger en helt neutral lap, der blot har det vigtigste information på. For mange er det bare navnet, men der er mange, der hedder det samme på en skole – så I kan med fordel også tilføje et telefonnummer. Så er chancen for, at I får tingene tilbage igen, i hvert fald noget større.












