Find det perfekte outfit til studenterfesten

0
2113
Hvid blondekjole

Det er et stort øjeblik i livet at blive student. 3 års hårdt arbejde er langt om længe overstået, og forud venter en tid med fest og farver, gode stunder og ikke mindst en ny følelse af frihed. Verden ligger for dine fødder, og du bestemmer helt selv, hvilken vej du ønsker at gå. Når huen sidder på hovedet, venter der flere uger med studenterfester og hyggelige stunder med klassekammeraterne, og det betyder også, at du skal se godt ud og have det helt rigtige outfit på. Det er meget forskelligt hvad unge mennesker har på når de bliver studenter, og der er ofte flere outfits involveret i de forskellige begivenheder.

Outfittet til den dag, du bliver student

Den dag du bliver student, er det klassiske valg at iføre sig et hvidt outfit. Da du skal til eksamen den dag du bliver student, er det vigtigt at vælge et behageligt studenteroutfit, som du føler dig godt tilpas i. Derfor vælger mange at tage et par hvide bukser eller en hvid nederdel på, med en rød eller blå trøje til, afhængig af hvilken hue du får på. Nogle vælger også at tage en flot hvid kjole på, som for eksempel en flot hvid blondekjole. Det vigtigste er, at du føler dig godt tilpas i dit valgte outfit. Du kan også hoppe i en flot hvid jumpsuit eller playsuit på dagen, som vil give dig et sommerligt og ungdommeligt look.

Outfittet til studenterkørslen og festerne

Der er forskel på outfittet til den dag du bliver student, og outfittet til de efterfølgende fester samt studenterkørslen. Det hvide outfit passer rigtig godt til den dag du bliver student, men det sarte hvide tøj er ikke specielt velegnet til de efterfølgende fester og lastbilkørslen. Derfor anbefales det at tage et mere praktisk outfit på, i hvert fald rent farvemæssigt, så du ikke ender med at ødelægge dit fine hvide tøj. Til lastbilturen og festerne kan du eksempelvis hoppe i en fed playsuit, en smart jumpsuit eller en flot kjole, som passer perfekt til disse begivenheder. Hvis vejret er lidt køligt, kan du tage et par fede jeans og en flot top på, som kan kombineres med en rå læderjakke eller en sommerlig cowboyjakke.