Giv din garderobe en opgradering med disse tips

0
613

Trænger din garderobe til et friskt pust? Og er du gået lidt død i dit eget tøj? Så er det oplagt at gå i gang med en grundig opgradering.

Men hvordan gør du det?

Ryd grundigt ud i dit tøj

Der er ingen grund til at holde noget tøj, som du alligevel ikke bruger eller føler dig godt tilpas i. Derfor er der en gang imellem brug for en grundig oprydning. Du kan enten give dit gamle tøj væk, sælge det eller give det væk til genbrug.

Hvis du rydder ud, bliver din garderobe nemmere at overskue.

Fyld din garderobe med gode ting

Det er altid rart med noget nyt i din garderobe. Det giver nemlig nogle nye muligheder for også at kombinere dit gamle tøj på kryds og tværs.

Men hvis du gerne vil undgå at fylde din garderobe med noget tøj, som pludselig bare kommer til at hænge, fordi du ikke bruger det, så er det vigtigt, at du udelukkende går efter tøj, som du føler dig tilpas i, og som passer til din stil.

Det giver dig en langt mere brugbar garderobe, og gør det sværere at ende i en tøjkrise.

Du kan f.eks. stille dig selv nogle spørgsmål, når du står og overvejer et nyt køb:

  • Passer det her til resten af min garderobe?

  • Klæder det min krop og min figur?

  • Føler jeg mig godt tilpas i det?

  • Kan jeg kombinere det med andet i min garderobe?

Det kan gøre det nemmere for dig at vurdere, om det er et potentielt godt køb eller ej.

Derudover er det også altid rart med nogle gode basisting, som du er sikker på, at du altid kan bruge. Det kan være et par gode jeans, en hvid t-shirt, en sort frakke el.lign. Desuden er hørbukser til mænd og kvinder meget populære.