Søde kælenavne til kæresten

0
62
søde kælenavne til kæresten

Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med den virksomhed der linkes til. Indlægget er derfor betalt - det samme gælder links.

Søde kælenavne til kæresten – Du vælger ikke selv dit øgenavn, hedder det i en gammel talemåde. Men her får du inspiration til at opfinde et skønt og sødt kælenavn, som din kæreste vil nyde at høre.

Der er stor forskel på et øgenavn og et kælenavn, men der er også nogle ligheder. Et godt øgenavn, som hænger ved i årevis, rummer i ét ord både en beskrivelse af en personlighed, et lille godmodigt drilleri og en dyb og ubetinget respekt.

Det samme gælder for et godt kælenavn. Men hvor den drillende del spiller en helt central rolle i øgenavnet, skal det gerne nedtones i kælenavnet. Ellers risikerer du, at kæresten ikke gider høre på det mere.

Hvorfor giver vi søde kælenavne til kæresten?

Kælenavne giver vi til mennesker, vi holder af. Så når du giver din kæreste et kælenavn, viser du i virkeligheden din kærlighed på en både ind- og underforstået måde.

Fordi du vælger et unikt navn til din kæreste, som kun du bruger, signalerer du, at netop I to har noget helt særligt sammen.

Tag udgangspunkt i personligheden

Det er vigtigt, at din kæreste kan genkende sig selv i kælenavnet. Derfor skal du tage udgangspunkt i din kærestes personlighed – og især i den positive del af din kærestes selvbillede. Sørg også for, at kælenavnet afspejler jeres forhold til hinanden. Det gælder både for mænd og kvinder.

Hvis din kæreste ser sig selv som en sej macho-type, og du gerne vil flirte med lidt underkastelse, kan du bruge ord, som handler om at have mange kræfter, og som viser, at du ser op til ham. ”Daddy cool” ville f.eks. løse den opgave.

Men hvis han nu ikke selv ser sig selv som cool og som din stærke overmand, vil han måske opfatte de som ironisk, og så slipper du ikke afsted med at kalde ham sådan.

Hvis din kæreste omvendt er en stærk, selvstændig feminist, skal du nok ikke vælge ”truttemus”, medmindre du kan sige det med så stærkt et glimt i øjet, at hendes knæ smelter.

Lad historien være hemmelig og fælles

Det er skønt at have fælles, hemmelige historier, og netop sådan nogle kan du flette ind i kælenavnet.

Hvis I har hygget med en gang foodfight, kan du kalde kæresten ”Fedtmule”. Og hvis I har fornøjet jer sammen under åben himmel, kan du måske bruge ”Skovtrold” eller ”Lumberjack”.

Kæresten vil vide, hvad du hentyder til, og det giver et lille gib i maven, når andre hører en flig af jeres hemmelighed. Selv om de ikke har en chance for at gætte den.

Sådan giver du et sødt kælenavn

Et kælenavn skal ikke gives ved en dåb eller ved en officiel aftale. Men hvis du har brugt tid og energi på at finde det helt rigtige personlige og kærlige navn til netop din kæreste, vil du nok også gerne have, at din kæreste tager det ind i hjertet.

Du navngiver kæresten ved simpelt hen at begynde at bruge navnet. Men vælg situationen med omhu. Hvis du introducerer et kælenavn på et tidspunkt, hvor I ikke er helt på bølgelængde, risikerer du, at det bliver taget ilde op.

Det mest effektive er at bruge navnet første gang lige efter god sex. På den måde vil kæresten altid have en klar fornemmelse af hele din kærlighed og sanselighed, når navnet lyder.

Læs også: Kendte danskere i Game of Thrones