Læbestift, der holder

0
496
Læbestift der holder

 

Meningen med din læbestift er, at den skal styrke din skønhed og holde dig smuk og attraktiv. Men hvis den bliver slidt af alt for hurtigt, og ender fordelt ud over vinglas, bestik, serviet og måske endda omkring din mund uden for dine læber, så har den lige præcis den modsatte effekt. Så virker du sjusket og utjekket. Læs med, og find ud af, hvordan du finder en læbestift, der holder!Mon ikke du allerede har oplevet en læbestift eller to, som bare næsten er væk, før du har fået den på? Så har du sikkert skudt skylden på læbestiften, som enten har været lidt for billig eller bare uheldig. Men her er seks skridt, som du kan tage for at få din læbestift til at holde hele natten igennem – og længere endnu.

1. Start med rene læber

Få fat i en lip scrub, som du kan gøre dine læber helt rene med. Der er mange på markedet til priser fra omkring en rund femmer til et par hundrede kroner.

Selvfølgelig er der forskel på kvaliteten. Men det vigtige for din læbestift er, at der ikke sidder noget på læberne, som kan få læbestiften til at skalle af.

Hvis du ikke lige har din lip scrub i nærheden, kan skrubbe dine læber med din tandbørste uden tandpasta på.

2. Forbered læberne

Din læbestift skal have et solidt underlag at holde fast i. Du kan forberede dine læber til at holde fast på læbestiften ved at bruge en lip primer.

Tør de rene læber af med en serviet eller et håndklæde, så de er helt tørre. Så kommer du lip primeren på. Hvis der er en brugsanvisning på pakken, kan du lige tjekke, om der er en tørretid, eller om du kan gå videre til punkt 3 med det samme.

3. Afgræns læberne

Brug en concealer til at afgrænse dine læber.

Du tegner ganske enkelt dine læber op på huden lige uden for læberne. Concealeren forhindrer læbestiften i at løbe ud over læbernes kant. Desuden er den med til at fremhæve dine læbers smukke form.

4. Det første lag farve

Nu er det lip linerens tur.

Mange tror fejlagtigt, at lip lineren kun skal bruges til at optegne læbernes kant. Men lip lineren er fastere i konsistensen end en almindelig læbestift, og derfor kan du have stor fordel af at bruge den på hele læben.  Sørg for, at din lip liner har samme farve som din læbestift. Ellers kan dine læber blive lidt brogede at se på, og det er jo ikke meningen.

5. Vælg den rigtige læbestift

En læbestift, som holder længere, er typisk en mat variant.

En cremet og glinsende læbestift har sine fortrin, men du skal være mere opmærksom på, om læbestiften bliver slidt i løbet af aftenen. Så hvis du går efter den mest holdbare læbestift, vælger du en mat.

Du lægger først ét lag, og sørger for at komme godt ned i læbernes fuger. Herefter dupper du overskydende farve af med en serviet. Gentag, så du nu har to lag læbestift oven på primer og lip liner.

6. Forsegl resultatet

Din læbestift holder allerede godt med de første fem trin. Men skal du have den ultimative holdbarhed, børster du nu et tyndt lag pudder forsigtigt over dine læber.

Pudderet vil binde sig til læbestiften og give den ekstra holdbarhed. Men den kan også give et lidt trist skær. Derfor slutter du af med at duppe endnu et lag læbestift oven på.

Så er du i mål med en læbestift, der holder hele natten – og brunchen med.

Hvis du fandt dette indlæg spøndende, så læs også: Hvorfor navy er det nye sort