De 10 mest populære blomstrende buske

0
71
De 10 mest populære blomstrende buske

Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med den virksomhed der linkes til. Indlægget er derfor betalt - det samme gælder links.

Blomstrende buske gør haven til et smukt sted at opholde sig. Hvis du vælger dine blomstrende buske med omhu, kan du skabe en have med blomsterflor en stor del af året. På den måde får du ekstra glæde og fornøjelse ud af din have.

Der findes et utal af blomstrende buske, men 10 af dem gør sig særligt bemærkede i de danske haver. Det er følgende:

  1. Sargentæble, Malus sargentii
  2. Rynkeblad, Viburnum rhytidophyllum
  3. Troldhassel, Corylus avellane
  4. Rødbladet hyld, Sambucus nigra
  5. Almindelig bærmispel, Amelanchier canadensis
  6. Hortensia, Hydrangea serrata
  7. Almindelig magnolia, Magnolia soulangeana
  8. Almindelig snebolle, Viburnum opulus
  9. Ægte syren, Syringa vulgaris
  10. Blodribs, Ribes sanguineum

Sargentæble

Smuk hækplante, som giver hvide blomster i maj og senere kvitterer med røde frugter. Den står bedst på en god solrig plads, og kræver blot almindelig havejord. Hvis du klipper den, begrænser det blomstringen.

Rynkeblad

Ud over de smukke rynkede blade byder denne blomstrende busk på store hvide blomster i maj og juni og senere kommer røde frugter. Den står fint både alene og i grupper, og den kan sagtens tåle at stå under træer.

Troldhassel

Blomsterne på troldhassel er lange gule ranker, som kommer allerede i februar. Sommeren over står den med skønne blade, som giver fine flammende farver i efteråret. De krøllede grene egner sig enestående til dekoration.

Rødbladet hyld

Om den er en blomstrende busk eller et lille træ, er lidt en smagssag. For den kan faktisk blive 2-3 meter høj!

De lyserøde blomster er mere dekorative end de almindelige hvide hyldeblomster. Den vokser fint, selv i ret dårlig jord. Den må blot ikke få det for vådt.

Almindelig bærmispel

Denne busk blomstrer i april og maj, hvor de hvide hængende klaser af blomster spreder glæde. Den er meget populær, fordi den både får rødlige blade, lige når de springer ud, og om efteråret afslutter sæsonen med meget flotte og varierede løvfarver. Bærrene kan spises.

Hortensia

Hortensia fås i både blå, lilla og røde nuancer, og den enkelte plante kan skifte farve med årene afhængig af jordens surhed.

De kan både stå alene og sammen, og de har bedst af god, velnæret jord. Blomsterne bliver op til 20 cm i diameter.

Almindelig magnolia

Du kender den måske som tulipantræ, men det er en fejlagtig betegnelse, for tulipantræet er i virkeligheden Liriodendron tulipifera.

Magnolia giver store, hvide blomster i april og maj, før dens blade for alvor får fat. Den kan stå og tage sig ud som en kæmpe blomsterbuket. Den deler jord med rhododendron, og den kan blive op til 8 meter høj.

Almindelig snebolle

Bred busk med stive grene. Den giver fine, hvide blomster i store runde stande. Blomstringen sker i maj og juni. Den står fint som solitær busk, placeret i almindelig havejord. Den bliver 2-3 meter høj, hvis du ikke trimmer den.

Ægte syren

Velduftende blomstrende busk med lange, lilla eller purpurrøde blomstertoppe. Den klarer sig bedst i sol eller halvskygge, og stiller ikke særlige krav til havejorden.

Blodribs

Tiendepladsen indtages af blodribs, som er en af de meget potente blomstrende buske med skønne røde blomster langs de lange næsten lodrette grene. En god, robust blomstrende prydbusk, som egner sig fint solitært eller i gruppe sammen med andre blomstrende buske.