Vil vi egentlig have intelligente hjem?

0
1767

Der er nok ikke den helt store tvivl om at tingenes internet vælter snart ind over os og for alvor flytter ind i de danske hjem. Vi hører meget om det intelligente hjem, hvor køleskabet selv kan bestille mælk, når vi er ved at løbe tør, og hvor musikken skifter alt efter hvilken person der kommer hjem.

Google Home og lignende stemmestyrede løsninger vinder også mere og mere frem, selvom udbredelsen på nuværende tidspunkt stadig er på et meget lavt stadie, men det vinder hele tiden frem, og i fremtiden skal vi nok indstille os på, at flere og flere ting skal styres med vores stemmer.

Der er da heller ikke nogen tvivl om, at der er rigtig mange muligheder forbundet med det intelligente hjem, der bliver styret online, og hvor vi selv skal gøre mindre og mindre, mens mere og mere styres af elektronikken, så vi kan bruge vores tid på andre og mere vedkommende ting, som at tilbringe den med vores familie og lignende.

Når alt bliver styret online, er der en del sikkerhed forbundet med det, og ikke mindst risikoen for at sikkerheden bliver brudt, måske er det også en af grundene til, at der rent faktisk ikke er så mange af os der ønsker et intelligent hjem.

En undersøgelse der blev lavet i starten af året (som du kan læse mere om her) viser nemlig, at tæt på halvdelen af alle i undersøgelsen var bekymret på den ene eller anden måde omkring sikkerhed eller personlige oplysninger, der er forbundet med brugen af IOT produkter.

Undersøgelsen viste også, at det primært er personer med en rimelig høj indkomst, der er positive omring internet of things produkter og er mere omstillingsparate og er klar til at prøve nye ting, der kan gøre hverdagen lettere og måske spare tid.

Undersøgelsen viste dog også, at hele 80% var rimelig bekendte med ideen om det smarte hjem, hvilket er en relativ høj sats, hvilket vidner om at det er en af tidens helt store tendenser.