Sådan vælger du den helt rette kikkert til jagt

0
234

Det er blevet meget populært at gå på jagt. Der er nemlig noget helt særligt ved at befinde sig i en skov i stilhed, imens man følger sit bytte. Lige præcis når du skal følge dit bytte, er kikkerten helt og aldeles uundværlig. Men hvordan vælger man lige den helt rette kikkert til jagt? Det kan du blive meget klogere på i det følgende.

Kikkertens vægt spiller en betydelig rolle

Der kan være en enormt stor forskel mellem vægten på de forskellige jagtkikkerter på markedet. Hvad end du kigger på udsigtskikkerter eller en anden type kikkert, skal du derfor være opmærksom på, hvordan kikkerten føles rent vægtmæssigt og tage højde for, hvad kikkerten skal bruges til.

I nogle tilfælde betyder vægten på kikkerten ingenting. Det kan eksempelvis være, du vælger en udsigtskikkert på ben, hvor vægten umiddelbart virker irrelevant, men du skal huske på, at du skal bære kikkerten frem og tilbage. Derfor kan vægten altså godt spille en betydelig rolle, hvorfor det er værd at have med i dine overvejelser, når du vælger jagtkikkert.

Hvad skal kikkerten bruges til?

Der findes mange typer af jagtkikkerter på markedet såsom udsigtskikkerter, sigtekikkerter og natkikkerter. De er hver især udstyret med hver deres egenskaber. For at finde den helt rette kikkert, skal du derfor vurdere, hvad du skal bruge denne kikkert til. Skal du for eksempel bruge en kikkert til jagt om natten, så er det naturligvis en natkikkert, du skal vælge.

Besøg en forretning, der forhandler kikkerter

Har du svært ved at finde lige netop den kikkert, du skal bruge, når du tjekker udvalget ud online? Det kan til tider være en klar fordel at besøge en forretning, der forhandler kikkerter til jagt. Så kan du prøve de forskellige kikkerter for at fornemme, hvordan de er at bruge samt få kompetent rådgivning.