Sådan kan rejsehobbyen gøres lidt billigere

0
218

Der findes mange forskellige hobbyer, og der er ikke mange af dem, der er gratis. Der er dog altid nogle, der er lidt dyrere end andre, og hvis din favoritting i verden er at rejse, er det måske ikke lige det, der er allerbedst for din pengepung. Det er dog stadig utroligt vigtigt at gøre de ting, der gør os glade, og derfor kan du her finde tips til at gøre rejserne lidt billigere.

Rejs flere sammen

Hvis det at rejse er en hobby, du har alene, vil det også ofte betyde, at du nok rejser uden selskab. Men faktisk kan det godt være dyrere at rejse alene, og særligt hvis du foretrækker at bo på hotelværelser, kan det have en økonomisk fordel at tage en kammerat under armen. Et enkeltværelse koster nemlig tit omkring det samme som et dobbeltværelse, men ved et dobbeltværelse skal du jo i virkeligheden kun betale halvdelen.

Bo på et hostel

Hvis du alligevel helst vil rejse alene, kan det også være, at du skal se bort fra hotellerne, og i stedet skal kigge på at bo på et hostel. Det kræver, at du ikke har noget imod at møde nye mennesker, og tit vil du også skulle sove i et fællesrum. Det kan godt være meget grænseoverskridende, men det kan faktisk være en rigtig god mulighed for at skabe nye relationer under rejsen – og så er det billigere!

Gå efter afbudsrejser og rabatter

Er du typen, der foretrækker at rejse via pakkerejser, og helst vil undgå at skulle finde billige fly og overnatninger hver for sig, kan du også lede efter billige rejser som f.eks. afbudsrejser. Med pakkerejser har du da også en anden sikkerhed i forhold til at få penge retur, end du vil have, hvis du selv sørger for fly og overnatning separat.