Sådan håndterer du et dødsfald i familien

0
965

Der er mange ting, man skal huske, når der sker et dødsfald i familien – og det kan især være svært at huske, når man sidder midt i sorgen. I denne artikel har vi derfor fokus på, hvad du skal huske, når der sker et dødsfald i familien, så du i mindste ved, hvad du skal gøre, når du oplever en sådan sorg.

Dødsattest

Det første, der skal ske, når en person afgår ved døden, er at der skal underskrives en dødsattest, så der er dokumentation for at en person rent faktisk er død. Hvis dødsfaldet sker på sygehuset eller hospice, er det normalt en læge til stede, der kan udfylde og underskrive dødsattesten. Hvis dødsfaldet dog sker uden for både sygehus og hospice, så skal vedkommende efterses af en læge, som kan erklære personen død. En dødsattest kan nemlig udelukkende underskrives af en læge. Det kan enten være en vagtlæge eller afdødes egen læge.

Anmeldelse af dødsfaldet

Når dødsattesten er udstedt, så skal dødsfaldet registreres på borger.dk og anmeldes til begravelsesmyndigheden senest to dage efter dødsfaldet. Det gøres for at informere de offentlige instanser om dødsfaldet. I anmeldelsen skal du informere om afdødes ønsker ift. bisættelse eller begravelse, hvornår begravelsen skal finde sted og om der skal være en præst til stede. Du skal således allerede to dage efter dødsfaldet have styr på flere detaljer og dermed hurtigt i gang med at planlægge en begravelse, så du har alle nødvendige oplysninger.

Dødsannonce

En dødsannonce er ikke et krav, men det kan være en god måde at informere offentligheden om dødsfaldet på. Det kan spare dig for mange svære telefonsamtaler, hvor du skal forklare, hvad der er sket. Der er en tradition for, at man opretter en dødsannonce i en for den afdøde lokalavis. Det er dog også muligt at gøre det mere offentligt ved at skrive en dødsannonce på afdoede.dk.

Få hjælp af en bedemand

Det kan være svært at overskue alle de ting, man skal huske helt selv – specielt når man meget hurtigt efter dødsfaldet skal i gang med planlægningen af begravelsen. Man sidder midt i sorgen, og man kan her måske slet ikke tage stilling til alle de beslutninger, der skal tages. Her kan en bedemand hjælpe med både stort og små. En bedemand kan hjælpe dig med at planlægge hele begravelsen eller bisættelsen, så du kan spare tid og besvær midt i din sorg. Det er en kæmpe hjælp i en svær tid. Hvis du står og mangler en bedemand på Fyn, kan du med fordel vælge denne dygtige bedemand i Odense.