Sådan får du mest muligt ud af dit sommerhus

0
941

Hvis du har et sommerhus, som du bruger privat, har du faktisk også muligheden for at udleje det. Du er næppe i dit sommerhus hele året, og det kan være yderst fordelagtigt at udleje det i noget af den tid, hvor du ikke selv er der. Nedenfor beskriver vi, hvordan du tjener flest mulige penge på udlejning af dit sommerhus.

Det skal udlejes

Når du skal udleje sommerhus privat, er der nogle ting, der spiller ind på, hvad du kan tjene på det.

Det handler selvfølgelig først og fremmest om, at sommerhuset skal udlejes, for jo mere sommerhuset er udlejet, desto mere tjener du. Du skal dog huske, at sommerhuset maksimalt må være udlejet i 43 uger i løbet af et år.

Derudover skal du huske, at du stadig selv skal besøge sommerhuset, ellers ses det nemlig som erhvervsmæssig udlejning.

Den rigtige prissætning

Det gælder om at prissætte lejen af dit sommerhus rigtigt, når du skal udleje dit sommerhus privat. Når du prissætter dit sommerhus, skal du overveje følgende:

  • Afstand til stranden – Jo tættere sommerhuset ligger på stranden, jo højere kan du sætte udlejningsprisen.

  • Beliggenhed – Generelt er sommerhusene på Vestkysten en guldgrube. Det er her turisterne valfarter til, så her er udlejningsprisen højere.

  • Faciliteter – Folk forventer ikke længere bare et sted at sove. Rigtig mange vil gerne have opvaskemaskine, TV-pakke, boblebad mm. De ting er også med til at højne udlejningsprisen.

  • Kvadratmeter – Sommerhusets størrelse spiller selvfølgelig også ind på prisen. Jo flere sovepladser, der er, jo højere er udlejningsprisen.

Det er mange ting at tage stilling til, så nogle gange kan det være en hjælp at se, hvad de andre sommerhuse i området udlejes til. De er jo både dine naboer og konkurrenter, så det gælder om at have en pris, der er attraktiv nok til at lokke lejerne ind i dit sommerhus.