Har du svært ved at sove om natten? Oplever du, at dine tanker racer rundt og cirkulerer om hinanden uden nogensinde at tie stille? Så er du nok ikke den eneste, for i dag er der desværre rigtig mange danskere, som har svært ved at finde ro om aftenen. Det er en meget uheldig tendens, for dårlig søvn kan have store konsekvenser for dit helbred. Men heldigvis findes der også metoder til at snyde din hjerne til en bedre søvn. Dem kan du læse mere om i denne guide.
Gør sengen til en oplevelse
Sengen er i virkeligheden det bedste sted i hele verden. Her har du mulighed for at slappe af og lade op efter en lang og hektisk dag, og den kan holde dig varm hele natten lang. Men hvis du ved, at det er svært for dig at falde i søvn, kan det faktisk godt blive lidt af en prøvelse at lægge dig til at sove om aftenen. Derfor kan du med fordel gøre din sengetid til en oplevelse i sig selv. Køb en seng, som du virkelig nyder at ligge i. På dette link kan du få meget mere inspiration til købet af din næste seng.
Pas på med skærmene
For mange skærme er lidt af en dræber, når det kommer til den gode nattesøvn. Det blå lys fra skærmene kan nemlig få din hjerne til at tro, at det er dag, og så er det selvsagt svært at falde i søvn. Noget af det bedste, du kan gøre, er derfor så vidt muligt at minimere din brug af skærme inden sengetid. Sæt din telefon på flytilstand, køb dig et vækkeur og drop at se film og serier inden sengetid. Så er du allerede godt på vej mod den gode nattesøvn.
Mørklægning
Det er imidlertid ikke kun det blå lys fra skærmene, der kan irritere. Dagslys kan nogle gange være en lige så stor synder, og derfor kan du gøre dig selv en stor tjeneste ved at få nogle gode mørklægningsgardiner i dit soveværelse. På den måde kan du altså snyde din hjerne til at tro, at det er mørkt udenfor, og så er det måske nemmere for dig at falde til ro. Hvis du gerne vil holde alt lys ude, kan du eventuelt supplere med nogle natbriller, så du kan falde i søvn i totalt mørke.
Meditation og mindfulness
Hvis det er dine tanker, der holder dig vågen om natten, så kan det være en god idé at snyde din hjerne til mere ro ved at benytte dig af meditation og mindfulness. Der findes et væld af forskellige øvelser og teknikker, som du kan forsøge dig med. En oplagt mulighed er at lære en åndedrætsteknik, som kan hjælpe dig med at slappe af. Men der findes også masser af videoer, som tilbyder guidede meditationer. Det kan være rart at falde i søvn til en beroligende stemme, og det kan hjælpe dig med at holde tankemylderet på afstand.