Pas på din hud

0
1586

Ingen kan undgå at få rynker. Det er en naturlig del af livet, og det gør os udtryksfulde og menneskelige. Rynker opstår, fordi ens hudceller over tid danner mindre kollagen. Kollagen er med til at opretholde bindevævet i huden, hvilket er det, der gør huden spændstig og fast. Mange benytter sig af indsprøjtninger i huden såsom botox, der lammer ansigtsmusklerne, eller restylane, der fylder huden ud. Men heldigvis findes der også andre tricks som langsommeliggøre aldringsprocessen, og som ikke kræver dyre indsprøjtninger.

Pas på solen

Solen føles måske rar på huden i begrænsede mængder, men faktisk er ubeskyttet hud en af de største syndere inden for hudpleje. Solens UVA- og UVB-stråler kan forårsage forandringer i huden, og dermed gøre den tyndere. Når huden bliver tyndere, er den mere udsat for at få rynker. Det bør derfor være en essentiel del af ens hudplejerutine at bruge solcreme, når solen er stærk. Bare husk, at solen også kan være stærk, selvom det ikke mærkes.

Kvit smøgerne

Hvis du ryger, så er du især i risiko for det, man kalder “rygerynker”. Det er du, fordi nikotinen i cigaretter ødelægger de perifere blodkar, som er med til at fordele bloden under huden. Når blodforsyningen nedsættes, så øges risikoen for rynker – og især om munden. Det er meget fornuftigt at kvitte smøgerne, hvis man ikke ønsker udsætte sin hud for risici.

Brug de rigtige produkter

Hvis du er en af dem, der har fordomme om hudpleje, så kan du godt pakke dem væk igen. Det er nemlig klinisk bevist, at man med den rigtige anti rynkecreme kan opleve en signifikant forskel på ens hud. Dog er der samtidig rigtige mange produkter, som lover mere, end hvad de rent faktisk kan. Det er derfor rigtig vigtigt at have sin kritisk sans med, når man leder efter det rette produkt. Hvis man til gengæld har fundet sit produkt, så gælder det bare om at overholde sin hudplejerutine, så huden “mættes” med næring hver dag.