Gardiner står måske ikke øverst på listen over de ting i verden, der er fedest at bruge penge på. Gardiner betyder dog ret meget for et rums udtryk, så derfor er det ikke altid optimalt at vælge den hurtige og billige løsning. Dermed ikke sagt at gardiner nødvendigvis skal være besværlige og dyre. Der findes mange løsninger, som både er praktiske og ikke vælter indretningsbudgettet. Der er et væld af materialer og stoffer at vælge imellem, og her er tre populære løsninger:
#1 – Rullegardin
Rullegardiner er populære på grund af deres enkle udtryk. De fylder ikke meget i rummet, når de er rullet op – eller ned for den sags skyld. Det er nemt at rulle dem op og ned ved at trække i en snor, og de fås både med og uden mørklæggende funktion.
#2 – Plisségardin
Plisségardiner er meget populære, fordi de tilbyder fleksible løsninger og derfor passer til de fleste rum. Der findes forskellige typer af plisségardiner: med solskærmning, lysreflektion, isolerende effekt og flere lag. Desuden kan mange plisségardiner også rulles ned fra toppen, så de kun afskærmer en del af vinduet. Med plisségardiner undgår man også de snore, som rullegardiner for eksempel har, da man indstiller dem ved at skubbe eller trække i dem.
#3 – Lamelgardin
Lamelgardiner er smukke og passer rigtigt godt til store og åbne vinduespartier. De er elegante, får ofte rummet til at se større ud og fylder nærmest ingenting, når de er trukket fra. Lamelgardiner minder meget om persienner, fordi de kan styre lysindfaldet, hvilket er en praktisk funktion i store vinduer, hvor der kommer meget lys og varme ind. Gardinerne fås i mange forskellige typer stoffer – alt fra let lysafskærmende til totalt mørklæggende.