Kirken er stadig berigende for vores samfund

0
51

Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med den virksomhed der linkes til. Indlægget er derfor betalt - det samme gælder links.

Det er ikke alle steder, at kirken har den højeste status. Faktisk er den ofte udskældt, og det er blevet let at sige ting i stil med, at man er imod folkekirken, ateist og tilsvarende.

Men folkekirken handler om mere end religion. Det er en instans, som har været i Danmark i århundrede. Det er en ramme for vores traditionsrige fællesskab – og det er et sted for den enkelte, som har noget helt privat på hjerte eller ikke er bange for at søge hjælp imellem himmel og jord.

De danske kirker står derfor – populære eller ej – som kridhvide kæmper i vores kultur. Vi gør også meget for at bevare dem. VI bruger mange penge på vedligeholdelse, investere i automatiske og mekaniske klokkespil, for passet udeområderne og har en præst og præstegård tilknyttet.

Kirken og kristendommen spiller historisk set traditionsvigtige roller, da de fleste af os døbes, giftes og begraves med kirkelig ceremoni. Det er ikke alle, der vælger det – og vores samfund er også beriget med andre trosretninger, som foreskriver anderledes end de klassiske danske traditioner. Men kirken, kristendommen og dens fortællinger spiller stadig en stor rolle i den forstand, at den hjælper os med at reflektere, vise åbenhed og være (næste)kærlige. Det er alt sammen værdier, som der fortsat vil være behov for, når vi skal fungere sammen alle sammen.

Kirken er der for os på vores festdage, og den er der for os, når vi har brug for vores eget rum, er sårbare eller må tage afsked. Den repræsenterer et sted for alle – og ikke nødvendigvis et sted, der er gammeldags. For der uddannes og findes stadig præster i hele landet, der gør et stort stykke arbejde og formår at gøre en simpel gudstjeneste, dåb eller vielse relevant og nutidig. Deri findes der en evig fornyelse af tankestof, som harmonerer med vores traditioner.

Kirken repræsenterer derfor plads, åbenhed, eftertænksomhed, traditioner og samling. Den har sået mange af de frø, som blomster i vores samfund i dag, og den hylder et liv med plads til os alle – de stærke, de sårbare, de anderledes og dem som alle andre.