Disse moderniseringer er de mest populære i 2018

0
1607
hus renovering

Selvom mange familier vælger at bygge nyt hus, er der alligevel mange der kaster sig over renoveringen af gamle huse. Det kan være et større projekt at købe et gammelt hus der skal renoveres, men de gamle huse har alligevel en charme som man ikke får, når man køber et nyt hus. Det er dog de færreste der flytter ind i et gammelt hus uden at foretage en større modernisering af stedet, for at gøre det til sit helt eget og sætte sit eget præg på huset.

Fra mørkt til lyst

Mange ældre huse har mørke trægulve, mørke lofter og nogle huse har også mørke vægge. Derfor bliver mange ældre huse moderniseret i form af at blive gjort lysere. I denne proces vælger mange at male lofterne og væggene hvide, men ofte får gulvet lov til at blive. Dette skyldes at mange af trægulvene i de ældre huse er af god kvalitet og at de gamle trægulve er enormt charmerende, så med en slibning og en gang olie er de så gode som nye.

Fra lukket til åbent

Mange ældre huse er indrettet med en masse små rum, og dette stemmer ikke så godt overens med nutidens tendenser, hvor der foretrækkes store, åbne rum. Derfor vælger mange nye husejere at rive nogle af væggene ned i de gamle huse, så rummene bliver mere åbne og større. Det er særligt populært at rive væggen ned til køkkenet, så køkken og stue bliver ét stort rum.

En nødvendig energirenovering

Mange ældre huse er ikke isoleret særlig godt i forhold til de huse, der bygges nu til dags, og derfor er det i nogle tilfælde nødvendigt at lave en energirenovering af huset. En energirenovering kan for eksempel være hulmursisolering og udskiftning af gamle, utætte vinduer, som vil gøre en stor forskel på energiudgifterne. En energirenovering forbedrer boligens energimærke og samtidig vil det gøre huset mere værd, når det engang skal sælges. Det vil kunne mærkes på varmeregningen, og dit hus bliver mere klimavenligt.

Riv alt ned og byg op igen

Nogle mennesker har forelsket sig i en grund eller beliggenhed uden at ville have huset med, og i disse tilfælde vælger de fleste at rive huset ned og bygge et nyt, i stedet for at renovere det gamle. Dette kan i mange tilfælde godt betale sig, da renoveringen af gamle huse hurtigt kan blive en dyr fornøjelse. Mange vælger at bygge et arkitekttegnet typehus på deres drømmegrund, da det er en god løsning til en god pris. Der findes mange forskellige arkitekttegnede typehuse at vælge imellem, og det er muligt at tilføje detaljer, som gør dit hus anderledes og unikt.