Travl hverdag: Lav mad fra bunden i mikrobølgeovn

0
1965
Mad i mikrobølgeovn

De fleste danskere kender til den evige følelse af stress, der følger med det moderne liv. Når både børn, job, parforhold og fritidsinteresser skal plejes, er der ikke altid meget tid til de praktiske gøremål. Derfor bruger flere og flere de nemme løsninger, når der skal laves mad. Hurtig mad behøver dog langt fra at være lig med dårlig mad. Hvis du bruger din mikrobølgeovn i madlavningen, er der nemlig rigtig mange muligheder.

Mad i mikroovn er ikke usundt

Der er mange myter om, at mad fra mikrobølgeovnen både er mindre sundt og kan være farligt, men sådan forholder det sig ikke. Maden tager nemlig ikke skade af at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, og den kommer ikke til at indeholde stråling. Tværtimod kan mad fra mikrobølgeovnen faktisk være mere vitaminrigt, fordi vi ofte kommer til at koge vitaminerne ud, når vi koger maden i vand.

Især madvarer, der kræver en lidt mere nænsom behandling, har fordel af at komme i mikrobølgeovnen. Det gælder for eksempel fisk, fjerkræ og grøntsager, som ofte bliver overtilberedt i en almindelig ovn.

Hvis du vil have det bedste resultat, er det dog vigtigt, at du vælger en god mikrobølgeovn. Derfor kan det godt betale sig at investere i en lidt smartere model, når du til gengæld kan bruge den til meget mere. Se for eksempel et udvalg her.

Sparer strøm og vand

Ud over at være lynhurtig, skærer mikrobølgeovnen også en luns af elregningen. Den lille ovn skal nemlig kun være tændt i 30-50 % af den tid, som det ville tage at lave maden i almindelig ovn eller på komfuret. Samtidig kan du ofte tilberede maden direkte på den tallerken, du skal spise af, og dermed spare på opvasken.

Mikrobølgeovnen er også mere børnevenlig, fordi børnene ikke kan brænde sig på noget, så længe ovnen er lukket. Det er dog vigtigt, at du tager styringen, når tingene skal tages ud. Fade og tallerkener bliver nemlig varme ligesom i en ovn, så her skal små fingre holde afstand.