Sådan får du smukke planter året rundt

0
24

Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med den virksomhed der linkes til. Indlægget er derfor betalt - det samme gælder links.

Vil du gerne kunne nyde en have med smukke planter året rundt? Det vil vi også! Vi kommer derfor i denne artikel med forslag til planter, som du bør plante i din have, så du kan nyde en smuk have i vinterhalvåret også – og ikke kun når solen er fremme om sommeren.

Oktober

En have med forårsfarver kan være mindst lige så smuk som en helt frisk og nyudsprunget have i maj. Der findes mange fine planter, som kan give farve til oktoberhaven. Det er bl.a. vedbendbladet alpeviol, som lystigt blomstrer i selv regn og blæst. Den dækker jorden med smukke hvide eller rosafarvede blomster. Det er også havehortensia, som blomstrer i meget lang tid henover sommeren ud i efteråret.

November

November er årets vådeste måned, og der blæser generelt også meget. Det an sagtens blæse de sidste smukke blade i efterårets farver af træerne. Det er dog også her, hvor træer og buske bliver mere strukturgivende i haven. Gode novemberplanter er f.eks. slangeskæg, som er en lille græslignende plante, som generelt er en fin bunddækkeplante eller japansk prydæble, som får fine hvide blomster i maj, smukt løv i løbet af efteråret og står tilbage med fine små guldæbler i julemånederne.

December

Julen står for døren, og her kan det være en fordel at kunne hente materialer til juledekorationer i haven. Gode decemberplanter er derfor bl.a. troldhassel, buksbom og julerose, som kan pryde de smukke juledekorationer indenfor. I haven pynter også bl.a. hvid kornel, som er en skøn efterårsbusk med smukke lakrøde grene eller mexikansk fjergræs, som nemt fremmer den vinterlige haveglæde.

Januar

I januar liver stedsegrønne planter op, og der er også mange træer, der står med smukke grene, heriblandt birk og frugttræer. For at nyde smukke planter i januar, anbefaler vi troldnød, som er en fin havebusk, der generelt bliver ret bred. Den giver vinterhaven en pænt skud gyldne eller bronzerøde farver. Vi anbefaler også amerikansk alunrod, som egner sig godt i enten krukker eller i bede nær terrassen. Den er generelt meget farvestrålende med bordeauxrøde, limegrønne og nøddebrune farver.

Februar

Februar er historisk den koldeste måned, men det betyder ikke, at nogle planter ikke kan stå flot. Smukke planter til februar er bl.a. japansk star, som er en grøn, bunddækkende græsart, som kan fås i et utal af farver og varianter eller vintergæk, som er en vinterklassisker, som findes i mange forskellige sorter.

Marts

Marts er årets første forårsmåned, men den kan sagtens være ret vinterlig. Her kigger horn- og alpevioler dog frem, og de kan fint klare sig i krukker. En god martsplante er påskeklokken, som fås i mange forskellige farver. Den modstår frost og sne, og så bliver den kun smukkere i solskin.

Hvis du ikke er den store haveekspert og måske ikke ligefrem har grønne fingre, kan du med hjælp fra en dygtig anlægsgartner holde haven smuk året rundt. Anlægsgartner Brian Stølegaard tilbyder f.eks. haveservice i Kolding og resten af trekantområdet, så din have får den kærlighed, den har brug for – og du kan nyde en smuk og farverig have hele året rundt.