Derfor er badeværelset gået i sort, og sådan kan du komme med

0
66

Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med den virksomhed der linkes til. Indlægget er derfor betalt - det samme gælder links.

Badeværelset er i de seneste par år gået hen og blevet danskernes foretrukne boligprojekt. Efter i mange år at måtte se sig nedprioriteret over soveværelser og særligt køkken-alrum, er badeværelset nu virkelig kommet til sin ret. Med dette øgede fokus kommer dog også en masse trends.

En af de helt store trends lige for tiden er, at armaturer og andet metal på badeværelset bliver udført i en mat, sort farve. Man kan sige at badeværelset er gået i sort. Men hvorfor er det så det? Hvad er fordelene med sort og hvordan kan du komme med på trenden? Få svaret på dette og en masse andet, når vi guider dig til et sort badeværelse.

Alsidighed

En af de helst store grunde til at man nok ser en så stor interesse i sort armatur og lignende, er at den sorte farve går godt sammen med mange farver og mange materialer. Kort sagt er den alsidig.

Dette kender de fleste af os nok fra tøj-verdenen, hvor et par enkle, sorte bukser kan matches med næsten hvad det skulle være. Ligeså er det med sorte armaturer på badeværelset. Alle mulige stilarter og materialer, alt fra fliser til træ, passer supergodt sammen med det sorte.

Kontinuitet

En vigtig ting når man skal indrette ethvert rum, men herunder særligt badeværelset, er at skabe kontinuitet. Dette betyder lidt enklere sagt, at du skal sørge for at der er sammenhæng i badeværelset når det kommer til materialevalg, farver og lignende. Her har matsort den fordel at det kan fås på en række produkter.

Tag for eksempel reframe-serien fra Unidrain. Reframe-serien er en række eksklusive produkter som toiletbørste, håndklædestang, sæbehylde og en masse mere. Hvad der er interessant i denne sammenhæng er, at alle produkter kan leveres i en matsort farve. Kombineret med matsort armatur giver dette virkelig et lækkert, kontinuerligt look.

Kombinationsmuligheder

Matsort har dog også fordele i den anden ende. Hvor for eksempel krom- eller messingarmatur helst skal matches med lignende produkter, behøver matsort armatur ikke være så eksklusivt parret.

Som nævnt har det en enorm alsidighed og dette gælder også når det kommer til at kombineres med andre armaturer. Særligt lidt varmere metalfarver som messing og kobber kan gå rigtig godt sammen med matsort armatur. Undgå dog at kombinere for meget, da for eksempel kobber/messing og så krom ikke går så godt sammen. Hold det til sort plus én anden ting.

Industrielt look

En anden forklaring på hvorfor sort er blevet sådan en badeværelsestrend, findes nok i en helt anden trend, nemlig det industrielle look. At køre et industrielt look med rå metalflader, store fliser og patineret træ, som var man i en fabrik omkring år 1900, har spredt sig til mange værelser, men særligt badeværelset.

I denne sammenhæng er matsort metal ofte en komponent i at lave et lækkert industrielt look. Godt nok har vi nævnt at sort er så alsidigt, og det går da også med en række forskellige stilarter, men vil du have et industrielt badeværelse er det næsten uundværligt. Et godt eksempel er en brusevæg med sort ramme fra Unidrain, der virkelig emmer af alle fordele ved matsorte materialer.

Nemt at holde rent

En sidste fordel ved at lade dit badeværelse gå i sort er i den mere praktiske ende. Alle ved hvor svært det kan være at holde et badeværelse rent, herunder særligt hvordan fingeraftryk og kalk hurtigt kan få klassiske krom-armaturer til at se helt forfærdelige ud.

Dette problem går ikke væk med matsort armatur, men det fungerer langt mindre som ”fingeraftryksmagnet” og også vanaflejringer ses meget mindre på en matsort overflade. Dette betyder ikke at du nu ikke behøver gøre dit armatur rent, men der er mindre behov for det end ellers og resultatet vil holde meget længere.