Et af de nyeste skud på stammen fra Bang & Olufsen er højttaleren Beosound Level.
Beosound Level er en bærbar Wi-Fi højttaler, som til enhver tid leverer suveræn lyd. Højttaleren tilpasser nemlig den akustiske indstilling ud fra sin position i rummet, hvilket er med til at give dig den perfekte lytteroplevelse over alt i dit hjem – uanset om du hænger den på væggen eller placerer den på dit skrivebord og uanset om den er opretstående eller ligger ned. Deraf navnet ”Level”.
Med Beosound Levels udseende forbliver Bang & Olufsen tro mod deres skandinaviske design, og højttaleren fås både i en guldtonet farve med træ detaljer og en mørkegrå farve med aluminiumsdetaljer. Højttaleren er desuden designet sådan, at batteriet kan udskiftes, når der opstår behov for det.
Højttaleren kan du styre fra din foretrukne app, men den kommer også med en integreret fjernbetjening. Med en integreret nærhedssensor, lyser den fjernbetjeningen kun op, når den skal bruges og vil igen dæmpe sig langsomt efter brug.
Batteriet i højttaleren holder op til 16 timer ved normal lydstyrke, og oplades nemt med en diskret puck bagpå.
I samspil med Google
For brugere af Google Home, er der også gode nyheder. Du finder blot Beosound Level i Google Home, og kobler den op til dit Wi-Fi netværk. Samtidig har højttaleren også en indbygget Google Assistant, som kan være med til at gøre din hverdag lettere.
Men bare rolig – du kan stadig være med, hvis du opholder dig mere i Apple-universet. Beosound Level understøtter nemlig også AirPlay 2.
Sæt den op til stereo
På nuværende tidspunkt kan Beosound Level sættes op i stereo, hvis du investerer i to styk af højttaleren. Bang & Olufsen har dog ikke afvist, at højttaleren senere vil kunne indgå i et surroundsound setup med andre højttalere fra deres sortiment.
Og nu til det bæredygtige
Bang & Olufsen har gjort noget rigtig, rigtig smart i udviklingen af Beosound Level. De har nemlig gjort det muligt at kunne udskifte selve hardwaren. Hvad det betyder for dig, der vælger at investere i Beosound Level er, at du får en højttaler, der kan holde i årevis. I skrivende stund har højttaleren allerede noget af det kraftigste hardware på markedet, men skulle det blive nødvendigt med noget endnu kraftigere hardware i fremtiden – ja, så har du altså muligheden for at skifte det.
Skal jeg investere i Beosound Level?
Ja! Med en fantastisk lyd og nyt bæredygtigt koncept bag sig, er 9.499 kr. for den mørkegrå og 10.900 kr. for den guldtonet ganske fornuftige priser.
Du får som nævnt en højttaler du til enhver tid kan opgradere, hvis behovet opstår, hvilket gør, at du kan have den samme højttaler i mange, mange år, uden at skulle bekymre dig om forældelse. På nuværende tidspunkt kan ingen andre producenter konkurrere med det.
Så ja, hvis du ønsker at investere i en højttaler du kan beholde i 10, 20, måske endda 30 år, så skal du helt bestemt investere i Beosound Level.