Behov for et friskt pust i tilværelsen? Oplev i nærområdet

0
162

Det kan blive temmelig kedsommeligt at være hjemme syv dage om ugen, hvis man for eksempel også arbejder hjemmefra. Tilværelsen kan såmænd også blive kedelig, hvis arbejdet foregår blandt kollegaer hver dag. Heldigvis er der mange begivenheder, der kan gøre din hverdag mere spændende.

Fald i snak med andre fra dit lokalsamfund

Du behøver ikke tage længere væk hjemmefra end ned i nogle lokale foreninger for at lære nye mennesker at kende. Du kan kombinere din sociale omgang med en hyggelig brætspilsaften hver måned, hvis du bor i Ringsted. På Ringsted Netavis kan du finde tidspunktet og stedet for denne månedlige brætspilsaften.

Når du i en længere periode har været vant til ikke at ses med andre mennesker og hygge dig i selskab med fremmede – snart bekendte – kan det kræve lidt tilvænning. Mens du vænner dig til situationen, er det praktisk, at der er en fast dag hver uge eller måned, hvor det er planlagt at være social. I det tilfælde er en brætspilsaften et godt eksempel.

Bliv en del af grundejerforeningens bestyrelse

Du har muligvis en grundejerforening at betale kontingent til, men det er ikke sikkert, at du egentlig tænker ret meget over, at der sidder nogle mennesker i din grundejerforenings bestyrelse. De råder over pengene fra kontingentbetalingerne og beslutter, hvilke initiativer m.m. der er nødvendige eller vil være fordelagtige for grundejerforeningen. Er du den fødte leder og samtidig teamspiller, kan du komme til at føle dig hjemme i bestyrelsen. Dermed får du både indflydelse og en ny ”hobby”.

Adoptér et kæledyr

Mangler du generelt nærvær i din tilværelse, kan det være noget så simpelt som et kæledyr, du mangler. Du kan adoptere en ældre kat eller hund og på den måde hjælpe et dyr i nød, samtidig med at du ikke binder dig til et kæledyr i alt for mange år.