Kunsten at sprede dine investeringer – gør det selv, eller få andre til det?

0
154
Hvordan dækker du risikoen på aktiemarkedet?

Hvis du investerer i aktier, ved du formentligt allerede, at det er en rigtig god idé at sprede dine investeringer. Når du spreder dine investeringer, er du nemlig ikke nær så udsat for den risiko, der altid vil være ved at investere på aktiemarkedet. Der findes imidlertid flere måder at sprede sine investeringer på, og overordnet set kan de deles op i to forskellige kategorier – enten spreder du dem selv, eller også får du andre til det.

Hvorfor sprede dine investeringer?

Den altoverskyggende grund til, at du bør sprede dine investeringer er, at en spredning gør dig mindre sårbar overfor aktiefald. Lad os tage et simpelt eksempel. Har du investeret alle dine penge i én aktie, og denne aktie så falder 10%; ja så har du også mistet 10% af dine samlede investeringer.

Har du derimod investeret ligeligt i 10 forskellige aktier, hvoraf den ovenstående aktie så er en af dem, og denne falder 10%, mister du nu ikke 10% af din samlede investering, men derimod kun 1%. Spredningen har dermed gjort, at du lider et mindre tab, når en af dine aktier falder.

Sådan spreder du dine investeringer selv

Det er forholdsvist simpelt at sprede dine investeringer selv. Det kræver i princippet blot, at du sørger for at købe en masse forskellige aktier, så sker spredningen helt automatisk. Der er dog en udfordring ved at gøre det på denne måde, og det er, at du pludselig skal holde dig opdateret på langt flere selskaber, end du ville skulle, hvis du ikke spredte dine investeringer. Og hvad gør du så, hvis du er interesseret i at sprede risikoen, men ikke har tid eller lyst til at følge de mange selskaber?

Sådan spreder andre dine investeringer

I stedet for at gøre det selv, kan du sprede risikoen ved hjælp af andre redskaber. Et af disse redskaber er en ETF. Hvad er ETF, tænker du måske? En ETF er i al sin enkelthed en samling af aktier, der findes under samme værdipapir, som så kaldes for en ETF. Når du køber en ETF, køber du således blot et enkelt værdipapir, men investerer på én gang i alle de virksomheder, der ligger under den pågældende ETF.

En anden mulighed er at gør brug af aktiv kapitalforvaltning, hvor du betaler for at få andre til at sprede og justere dine investeringer løbende. Dette kan dog være en dyr fornøjelse, og ofte er der krav om høje minimumsindskud, hvis du skal gøre brug af de bedste kapitalforvaltere – ofte 1 mio. kr. eller mere.

Ønsker du at sprede risikoen uden selv at stå for det, vil en ETF derfor ofte være den bedste – og billigste – løsning herpå.

DEL
Tidligere artikel
Næste artikelDerfor bør du leje en lagerplads