På en arbejdsplads er samarbejde og relationer altafgørende. Derfor er det vigtigt, at du som teamleder sætter fokus på udvikling af samarbejdet og prøver at udfordre din kollegaer på en ny og spændende måde. Det kan eksempelvis være relevant, hvis din virksomhed står overfor en transformering, eller medarbejderne blot har brug for at blive rystet sammen. Det kan derfor være relevant at arrangere en form for teambuilding.
Rollespil, Escape Room eller en kanotur?
Der er en lang række aktiviteter, man kan foretage sig, lige meget hvor stor virksomheden er. Det er dog også vigtigt at forholde sig til, hvad dine kollegaer vil synes om at lave. Dermed ikke sagt at de ikke skal udfordres og sættes ud af deres komfortzone, men det vil give den bedst mulige dag at finde på noget, de vil synes er sjovt. I sommerperioden kan det være oplagt at tage på en kanotur, hvor det i den grad kræver samarbejde at følge en rute og komme fremad på den mest effektive måde. Det kan også være, at dine kollegaer skal ud på lidt dybere vand og kaste sig ud i rollespil. Her er der ligeledes stor mulighed for at lære hinanden at kende på nye måder og med rollerne i centrum dygtiggøre sig i at håndtere specifikke situationer og personligheder. Man kan derved lære meget om hinandens ageren. Måske du vil undersøge, hvordan dine kollegaer samarbejder under pres? Så kan et Escape Room være sagen. Her får deltagerne mulighed i et intenst miljø at udvikle deres kompetencer indenfor problemknusning. Koden knækkes i samarbejde, hvilket kræver, at de hver især udviser en høj grad af koncentration, da løsningen af mysteriet kræver logisk sans og et ekstraordinært teamwork. Der er altså et hav af muligheder for en sjov dag, hvor en solid fællesskabsfølelse kan blive skabt.









