3 forbedringer til badeværelset, som du helt sikkert vil elske

0
1013

Det er ikke alle, der er så heldige at have lige det badeværelse, de drømmer om – og det er måske ikke lige et nyt badeværelse, der står øverst på to-do listen. Heldigvis er der meget, du kan gøre for at få det bedste ud af dit badeværelse. Vi har her samlet 3 forbedringer til dit badeværelse, som du helt sikkert vil elske.

Håndklædetørrer

Er du også træt af at dine håndklæder ikke tørrer ordentligt fra brug til brug? Måske er der problem med udluftningen på dit badeværelse? Det er her en håndklædetørrer kan gøre en verden til forskel. Hvis du har lidt vægplads inde i badeværelset, kan du nemlig nemt få plads til en håndklædetørrer, så du kan være sikker på at komme ud til et tørt håndklæde efter et bad. Det er især en smart ting, når man bor mange sammen, da man her også kan bruge det til at tørre f.eks. våde sokker eller bukser – og så er det naturligvis også altid rart at man i de kolde måneder kan komme ud af badet til et dejlig varmt håndklæde.

Foldebadekar

Det er de færreste, der har et badekar i deres badeværelse – og det er også langt de færreste, der rent faktisk har plads til ét. Selvom der ikke er den store plads at gøre godt med, behøver du dog ikke opgive drømmen om et badekar i dit badeværelset. Du kan nemlig i dag få et foldebadekar, og ja, det er præcis, som navnet antyder et badekar, som du kan folde sammen, når du ikke bruger det. Du kan blot folde det ud inde i brusekabinen, nyde et lækkert karbad og så folde det sammen og pakke det væk, når du ikke bruger det. Nemmere bliver det simpelthen ikke!

Væghængt toilet

Væghængte toiletter monteres, sjovt nok, i væggen. Det er smart, fordi det oftest fylder mindre end det traditionelle gulvmonterede toilet. Et væghængt toilet er blevet meget populært, og det er primært på grund af, at det er en yderst elegant løsning. Gulvet under toilettet holdes frit, og det giver ikke kun et minimalistisk udtryk, men den ekstra gulvplads giver faktisk også et indtryk af at rummet er større end det egentlig er. Derudover gør et væghængt toilet også rengøringen nemmere. Der er ikke længere behov for at skulle ned på knæ og skrubbe bag toilettet – du kan nemt komme rundt over det hele med en gulvskrubber.